Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehuset

Lidt om os

Ramløse Børnehus har rødder tilbage til start 70’erne. Igennem årene er institutionen blevet udvidet med vuggestue, vokset og flyttet og det nuværende Ramløse Børnehus, hvor Jette Wrem har været leder siden 1995, ligger nu centralt i byen.

Som et led i udviklingen af attraktive lokalområder i Gribskov kommune, flyttede vi i sommeren 2016 ind på samme matrikel som Ramløse skole. Vi bor derfor nu i nye, lyse, moderne lokaler med plads til leg, hygge og aktiviteter.

Medio 2020 flyttede vuggestue og børnehave ind i samme hus. På de i alt 4 stuer er det tætte samarbejde virkelig kommet i førersædet, og vi ser mange pædagogiske fordele i, at være tæt på hinanden i hverdagen. Vi har aktiviteter på tværs af huset og børn og personale får et nærmere kendskab til hinanden. Dermed bliver overgangen mellem vuggestue og børnehave mere tryg og smidig.

Samtidig fik vi mulighed for at oprette et tilbud til børnehavens ældste børn. Stadig med tæt tilknytning til den resterende del af Børnehuset, har de kommende skolebørn et hus for dem selv med let adgang til vores store legeplads.

Naboskabet med Ramløse Skole giver mulighed for en rød tråd fra barnet starter i vuggestue og op igennem børnehave og videre frem til skolestart. I det daglige åbner det op for aktiviteter på tværs af skole og institution og hygge “henover hegnet”. Eksempelvis har vi mulighed for at benytte skolens gymnastiksal og bibliotek.

I 2016 blev Gribskov Specialbørnehave også en del af Børnehuset og er ligeledes placeret på samme matrikel i nyrenoverede lokaler med ny legeplads tilknyttet.

Vigtigt for os

Fælles for Børnehuset er det væsentligt, at vores børn er:

Trygge ved de voksne og de øvrige børn

  • At de oplever at være en vigtig del af fællesskabet
  • Selvhjulpne
  • Gode kammerater
  • At de oplever at det de gør og siger er vigtigt for andre
  • At de mærker der er plads og tid til alle
  • Bevidste om sig selv og deres krop
  • At de føler sig set og hørt.